Kunst har altid været en del af min hverdag, og inspirationen finder jeg i dagligdagen, på udstillinger, samt på rejser rundt omkring i verden.
Solen, lyset og vandet har en overordentlig stor betydning, og jeg forsøger i mine billeder, at vise min kærlighed til mennesket, naturen og glæden ved livet.
Jeg eksperimenterer, og afprøver til stadighed nye metoder, motiver og materialer, hvilket for nogen kan være forvirrende og andre befriende og forfriskende.
Igennem årene har jeg deltaget i mange forskellige kurser, her skal nævnes f.eks. et malekursus på Ubberup højskole, HF i billedkunst på VUC, modtaget undervisning hos en af vores lokale kunstnere Wistremundo Artero, og på kursus i Vence i Frankrig, hvor jeg boede og blev undervist af den sydafrikanske maler Robert McLean i Henry Matisses gamle villa LeRéve.
Senest har jeg været på et 4 ugers kursus på kunsthøjskolen Engelsholm, hvor jeg modtog undervisning af maleren Bente Stamp.
Annette Grage